Som lovet kommer her lige et kort referat fra de sidste dage i Thailand.
Chiang Mai - Dag 2
Elefantridning - noget jeg havde set frem til hele turen!
Vi kørte til Meataeng Elephant Camp - en times tid fra Chaing Mai City. På
Meataeng Elephant Camp har de over 30 elefanter. Nogle af dem er født på campen, men de fleste af dem er købt og reddet fra steder hvor de blev udnyttet som arbejdsdyr.
Vi startede ud med "rafting" ned langs floden. Bagefter var der elefantshow hvor elefanterne optrådte - vi så blandt andet hvordan elefanterne kunne male. Meget imponerende at se med hvor stor deraljegrad sådanne nogle store dyr mestrerede at male. Patricia købte et af malerierne der var blevet malet - det var virkelig flot.
Så stod den på dagens højdepunkt - Elefantridning!!!
Bagefter kørte vi til Tiger Kingdom - en tigerpark. Her fik vi lov til at klappe en 3 måneder gammel tigerunge og give den sutteflaske :)
Kl 17 steg vi på et nattog der skulle transportere os til Bangkok.
Bangkok:
Det var meningen vi skulle ankomme i Bangkok kl. 7 om morgenen - men det der med at ankomme til tiden er ikke rigtig noget de gør sig i, så omkring 9.30 ankom vi til Bangkok.
Efter en gang morgenmad tog Patricia og jeg op for at se Royal Palads og Wat Pho.
Royal Palads var dog lukket, vi fandt senere ud af at det var fordi kongefamilien var der den dag.
Patricia var desværre syg, så hun tog tilbage til hotellet for at sove. Jeg traskede lidt rundt og købte de sidste souvenirs.
Dette var vores sidste dag, vi skulle flyve hjem kl. 01.30, så vi skulle allerede afsted mod lufthavnen halv ti.
Efter en tårevædet afsked med gruppen tog vi en taxa til lufthavnen og fik checket ind.
Flyveturen hjem gik fint (det manglede også bare efter flyveturen derud)!
Det var så en måneds rejse.
Det har været en fantastisk oplevelse som jeg sent vil glemme.
Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg skal ud at rejse og bestemt ikke mit sidste besøg i Asien!





